ÅRETS HJÆLPERYTTER 2022?

Uden hjælperyttere – ingen stjerner. Sådan er det i Tour de France og sådan er det også i Destination Sjælland.

OM DE NOMINEREDE

Leif Stig Petersen

Nomineret af Jesper Larsen

Man er heldig, hvis man møder en som Leif Stig Petersen. For sådanne nogle som ham, findes der formodentligt kun et fåtal af.

Den hjælpsomhed og det gå-på-mod han giver ud af hver dag, er intet mindre end utroligt. At han har gjort det i en menneskealder, gør det kun mere imponerende.

I dag er Leif 75 år gammel. Hver uge kører han stadig hen til de unge mekanikere på værkstedet på ZBC i Slagelse – for bare lige at sige hej, som han siger. I over 10 år har han været frivillig mentor i den lokale metalafdeling og har gjort et stort stykke pionerarbejde for at hjælpe unge på den lokale erhvervsuddannelse godt i vej – og han gør det stadig. For at gribe dem, som render ind i bump på vejen.

Uanset om det er ordene, der driller, et fysisk handicap, som virker uoverkommeligt eller livskriser, så har de Leif – en tidligere pladesmed.

Han tror ufortrødent på deres potentiale. En ægte hjælperytter, som udelukkende kører på den energi og store glæde, det giver ham, at se de unge lykkes.

Når de finder deres hylde, får fast arbejde og endda legater, eller når de efter tre måneder, hvor Leif troligt hver morgen har ringet en ung fyr op lidt over syv, og telefonen selv ringer en dag: ”Leif jeg er vågen”.           

Jytte Knuth

Nomineret af Bente Nørgaard

Foreningen Cykling Uden Alder i Slagelse ved formand Jytte Knuth giver hvert år mange svagelige ældre mennesker vind i håret og gode oplevelser.

Foreningens 35 aktive cykelpiloter gør en enestående indsats for de ældre i Slagelse Kommune på vores pleje- og aktivitetscentre, samt borgere i eget hjem. De kommer på skovture, byture, til koncerter og mange andre steder.

Foreningen står bag ca. 400 ture om året. Ofte med kaffe og kage, som piloterne betaler af egen lomme. Jytte og foreningen har virkelig fortjent en stor påskønnelse.

Rikke Klindt

Nomineret af Betina Kaa

Rikke Klindt engagerer sig i alt, der involverer fællesskab.

Hun involverer og arrangerer, og trækker folk med sig. Senest var hun initiativtager til at etablere Madoasen i Jyderup, hvor lokale donerer mad, og frivillige udleverer til økonomiske udsatte medborgere.

Her blev også meget spontant skabt en stor juleaften for alle, der havde lyst, i Jyderuphallen.

Afstemningen er slut!

Her kan du læse om hvad det betyder for dig som traffikant