ÅRETS HJÆLPERYTTER

Uden hjælperyttere – ingen stjerner. Sådan er det i Tour de France og sådan er det også i Destination Sjælland.

HVEM ER ÅRETS HJÆLPERYTTER I DESTINATION SJÆLLAND?

Uden hjælperyttere – ingen stjerner. Sådan er det i Tour de France og sådan er det også i Destination Sjælland, hvor feltet af serviceminded og hjælpsomme lokale borgere fulde af overskud er enormt. Hjælp os med at finde Årets Hjælperytter 2021, der hyldes og præmieres med 5.000 kr.

VINDEREN ER

Tina Sonne

Nomineret af Pernille Nielsen

Tina er ergoterapeut på Stillinge Skole. Skolen har et specialspor – det såkaldte c-spor – og mange af de elever, som havner der, har været svære forløb igennem. Hos Tina bliver alle mødt med kærlighed og en ukuelig tro på, at der ikke er noget, de ikke kan.

Tina gør sit arbejde, men hun går også langt videre og de børn, der er så heldige, at blive visiteret til en fast aftale med Tina vinder så uendeligt meget på det.

Hun gør en kæmpe forskel for de børn, der har det allersværest, og hun bliver næsten pinligt berørt, når man roser hende. “Det er jo børnene, der gør arbejdet”, som hun siger.

Se Tina få overrakt prisen

KÆMPE TAK FOR INDSATSEN

Bjarne Næslev

Nomineret af Malene Bjerre

Bjarne er en ildsjæl i Nr. Jernløse Badmintonklub og helt uundværlig. Han er formand, træner og holder styr på alle trådene i klubben.

Han er en som alle – ungerne (og de voksne) i klubben – kan komme til, og han har altid tid og overskud. Bjarne er til stede ved stort set alle stævner og bakker de unge op. Han er hele klubbens hjælperytter.

Freja Lamhauge

Nomineret af Cammille Kofoed

Freja Lamhauge ser alle og er med på at gøre en indsats, hvor ingen andre orker. Hun tror på projekter. Hun netværker og hjælper især kvinder til at styrke deres iværksætteri og får kvinder til at samles og løfte hinanden.

Hun gik forrest og kordinerede en børnefestival i Kalundborg. En ægte ildsjæl med hjertet på rette sted. Og så er hun rummelig og kærlig i al sit virke.

AFSTEMNINGEN ER SLUT

Praktisk information

Her finder du praktisk information om ruten gennem Holbæk kommune

SE HER

Her finder du praktisk information om ruten gennem Kalundborg kommune

SE HER

Her finder du praktisk information om ruten gennem Slagelse kommune

SE HER

Her kan du læse om hvad det betyder for dig som traffikant